Jeg har downloadet musik fra iTunes Store, og må blankt erkende at jeg nærmere følte at musikken ikke var pengene værd, og selvom prisen for et album typisk ligger på 80kr.. Hvorfor det? Jo, fx. har jeg downloadet Modeselektor - noget fantastisk tysk electro, som bl.a. har besøg af Thom Yorke - og det er ikke heri problemet opstår. Det er bare ret så provokerende at 1: formatet er 128kbps, hvilket er ganske ringe kvalitet (bør mindst være 192!), 2: selvom jeg har købt et album, så kan jeg sgu ikke en gang få lov til at brænde albummet ned på en cd. Det er simpelthen under al kritik. For når du handler på nettet køber du regulært ikke et nummer, men et filformat (apples .aac). Lang næse? Dårlig service? Ja og ja!
Siden da har jeg følt mig ganske røvrendt og havde vel egentligt svoret aldrig at opsøge betalingssites igen, så hellere give fuld pris og få et fysisk album..
Men tiderne går og ting ændres også en gang i mellem i den rigtige retning. For jeg fik nemlig lige et tip fra en rar kammerat (Shevy) om at det slet ikke behøves at være så ondt.
eMusic synes delvist at være svaret på mine bønner: Her ligger den måske bedste internet-store til downloading af musik. Ift iTunes køber man ikke et låst filformat (DRM lås), men det multikonverterbare .mp3-format. mp3-formatet er så rart at det nemlig kan afspilles på ca. samtlige players. Du kan også brænde det ned på en cd, eller smide det på din mp3-afspiller.
Hvad går eMusic så ud på? Jo, eMusic tilbyder dig en abonnementservice, dvs. du betaler £ 13, om måneden (ca 100kr) for 30 downloads, dvs rundt regnet 2-3 cd’er. Det er jo ikke en unfair pris. Kvaliteten af musikken er på 192kbps, altså hvad man som minimum skal forlange når man downloader, men det kunne selvfølgelig have været højere/bedre. En anden disclaimer er at selvføgelig findes ikke alt musik derinde, især de spritnye udgivelser kan godt hænge i bremsen i et par mdr inden de er tilgængelige. Udvalget er til gengæld stadig større en lorte-iTunes Store!
Da jeg oprettede en profil på eMusic fik uden videre 50 gratis downloads. Tak. Såfremt jeg havde været lidt mere påpasselig kunne jeg have foræret 30 gratis downloads til Shevy, idet han fik mig til at signe-up. Men jeg var selvfølgelig ligeså skeptisk som du måske også er.
Glemmer man ikke sådannoget abonnementfis? Jo, hvis du er en bøllehat. Men faktisk kan du allerede afmelde dig eMusic efter at du har brugt de 50 dl. Dermed behøver du ikke at betale en eneste krone for noget musik. Det er da et tilbud..
Inden du styrter ind på eMusic synes jeg da lige pointere, at du skal sende mig en mail, så jeg kan rekommendere dig til eMusic, og derved erhverve mig 30 gratis dl, som tak for oplysningen..
Nu kan du komme i gang!
Ingen kommentarer
Endnu ingen kommentarer.
Kommentar RSS TrackBack Identifier URI
Skriv en kommentar
